lørdag den 21. december 2013

Thanksgiving og mobilo nuevo

Hejsa folkens.

Så har jeg endnu en gang sat mig til tegnebordet for at dele mine oplevelser på min lille skovtur til USA.

Som i nok ved så var det Thanksgiving her d. 28 november, og selvom vores ikke var helt a la Hallmark, så var det stadig en rigtig Thanksgiving. Vi tog over til vores koordinator Wayne. Det er værd lige at bemærke, at kære Wayne er sort, så de gør det hele en lille smule anderledes. Det betød altså mad mad og mere mad. Og så da vi havde spist en masse mad, var der mere mad! Vi fik kalkun, skinke med "dressing", kartoffelmos og sovs, mac'n cheese og en Jell-o frugtsalat (det er ret nastigt, i gik ikke glip af noget med frugtsalaten). Så det var mest af alt bare et ædegilde hvor vi snakkede og hyggede os. Det var fedt!

Så flyttede min værtsbror Alonso ud samtidig med Thanksgiving, og her lidt senere i dag kommer min nye værstbror fra Kina, Tin Ki Lao (Simon). Jeg glæder mig til at møde ham, det skal nok blive sjovt. Det betød så til gengæld at jeg blev (bliver) nødt til at ryde mit værelse op. Det er lidt af et problem siden Alonso ikke har været der til at råbe højt når det begyndte at ligne en svinesti.

Jeg var også til audition for All-State bandet, og jeg kom igennem første runde, men flunkede den sidste, så det sjuks! Men det var sjovt alligevel.

I går tog jeg med Victor ud at juleshoppe ude i mallen, siden vi allerede var der for at se Hunger Games 2, (Ja, deres biografer er oftest i mallen) og fik købt 6 rimelig lækre stykker tøj for 66 dollars! Great succes!

Men højdepunkterne indtil nu, har været de fantastiske julekort jeg har fået hjemmefra. Det er sådanne hilsner der bare gør ens dag en hel del bedre herovre. Specielt når der ikke er så meget at lave i ferien, fordi vi er sneet inde i den her ørken, så er det bare lækkert. TUSIND TAK!

Men jeg kommer igen senere med flere nyheder og lækre ting og sager!

P.S. I dag er det 5 måneder siden jeg kom til USA. Jeg glæder mig til 5 måneder mere, men jeg savner alle derhjemme, så det skal nok også blive godt at komme hjem en gang.











Malthe


fredag den 22. november 2013

Lang tid siden, opdatering.

Hej folkens.

Nu er det meget lang tid siden. Men det hele var lidt noget tumult op til omkring min efterårsferie i midten af oktober. Derefter har jeg bare været rimelig sløv, og det er ikke helt godt. Men jeg vil lige lave en opdatering på hvad der er gået for sig, siden jeg skrev sidst.

Fra den 7-10. August var jeg i Roman Nose State Park på campingtur, med min indianer nabo Peggy BigEagle. Hun fungerer lidt som en mor for os, men nu er hun taget til Alaska for vinterhalvåret for at tage sig af sin gamle svigermor. Peggy er fantastisk. Men vi tog derud efter vi kom hjem fra skole, og det var lige ved at ende i kaos, da vi ikke kunne finde en plads, men heldigvis var der nogle der lige havde smuttet hjem et par dage tidligere, så vi fik en af de bedste pladser i området. Der var en by i nærheden der afholdt dets årlige musikfestival "Watonga Cheese Festival". Det var... interesant. Det var ude på landet, og det var så lige redneck land. Der var båndsliber ræs, hvor man sætter 2 båndslibere op i en bane, starter dem og ser hvem der kommer først. Området var en prærie med lav busk. Vi lå ude og sov om natten da det var rimelig varmt. Der var helt klar himmel, så vi var lidt sentimentale og kiggede på stjerner mens vi snakkede. Man kunne høre præriehundenes hylen og bålets knitren. Det var lækkert!

I efterårsferien (som var 2 uger BTW) lavede vi ikke så meget den første ude. Tog ud til indkøbscentret med nogle venner, og ellers bare slappede af. Men den anden uge tog vi til Raleigh som er hovedstaden i North Carolina. Det er sikker 1200 miles (1900 kilometer) hver vej, så det var noget af en tur. Men jeg tog det som om det var et roadtrip, så det har jeg også prøvet. Det var mest bare for at se noget andet af staterne men det var også det værd. Vi så de store Country byer, Memphis og Nashville, The Smoky Mountains, og nogle af de store floder. North Carolina minder en del mere om Europa, siden at det var en af de første stater, der blev grundlagt.

Siden da har min tid primært blevet brugt på at øve klarinet og klaver. Jeg er blevet optaget i noget der hedder CODA-band, som er for regionen, og så skal jeg til All-state audition her den 7. december, som er for hele staten. Udover det er jeg blevet optaget i Oklahoma Youth Orchestras, som er et af de store universiteters orkester program. Vi øver hver mandag, og de er sindsygt dygtige. Det er så fedt! Sidste weekend var jeg til en Speech Tournament hvor jeg havde skrevet en OO (Original Oratory) Tale som jeg havde skrevet selv på 9 minutter lært udenad. Jeg har lagt den på som et link hvis i vil læse den. Det gik godt efter omstændighederne, og glæder mig allerede til næste turnering.

Og nu hvor Halloween er ovre herovre er det direkte videre til Thanksgiving/jul. Dagen efter Halloween begyndte Starbucks at bruge julekopper, og Hallmark har Jule countdown. Det er Thanksgiving på torsdag, så vi skal kun i skole mandag og tirsdag, for folk rejser tit uden for staten om onsdagen, så de er klar til torsdag. Thanksgiving er altid sidste torsdag i november.










































































































Min skole har allerede haft 3 store shows. 1 teaterskuespil, 1 talent show og i går var jeg til Gloria, som var en blanding af skolens Dance, Orchestra og Choir Department. De er sindsygt dygtige og det var skam også en fornøjelig oplevelse. Det var lidt pudsigt for i dag havde vi frost, og i går var det omkring de 15-16 grader. Det her vejr er vanvittigt. Og det skulle sne på søndag, så måske kan busserne ikke køre på mandag, og det betyder NUL skole. Tragisk.

Men håber i nyder Danmark, jeg savner det godt nok her efter rimelig præcist 4 måneder i staterne.

Malthe.