lørdag den 17. august 2013

Baha'i konference og en travl uge.

Haløjsa folkens af alle størrelser.

Håber at i alle har det fremragende og glimragende. Ting herovre er ved at blive mere hverdagsagtige, og det er fantastisk. Jeg har fået masser af ny venner i skolen, og Alonso og jeg bliver inviteret i byen, og ud til et af de store centre i byen. Folk er begyndt at kende os, og folk er ualmindeligt rare.

Men som titlen siger, så var Alonso, Andrés og jeg til en Baha'i youth conference. Victor kørte os, men siden han ikke er en youth, så kunne han ikke deltage. Andrés er vores anden bror i huset. Han er senior i det lokal College, og studere matematik og computer teknologi. Han er fra Colombia, og har boet hos Victor i 6 år. Han var oprindeligt en udvekslingsstudent, men besluttede sig så at studere i USA, og nu bor han så her.

Men lad mig først fortælle lidt om Baha'i troen. Den minder på mange måder om hvilken som helst anden religion, men efter min mening, mere human. Den er ikke blevet fordrejet og overfortolket, som mange af de ældre religioner er blevet. Noget som jeg syntes er meget vigtigt. "du skal elske din bror højere end dig selv." Den snakker meget om ens åndelighed, og er egentligt super cool.
Men grunden til at det var en Youth conference, var at de tror på, at det er ungdommen, der vil ændre fremtiden. Så det hele handlede om, hvordan kan vi ændre vores "community" til det bedre. Det vil de gøre ved at lave 3 former for skole. Den første er Childrens classes. Det handler om at få små børn 6-12 år, ind i det her fællesskab. Det handler ikke om at gøre dem til Baha'i, men om at lære børnene om åndelighed, kærlighed, respekt og om hvordan de i deres dagligdag, kan udføre "service". Service er den uselviske gerning for at gøre verden til et bedre sted. Det kunne være samle skrald op i parken, eller bare arbejde for at fremme verden.
Den anden form er Junior Youth classes. Det er for lidt ældre børn 12-15 år. Her går det ud på det samme som med de små børn, men på et højere niveau. Samtidig prøver de på at inspirere de her børn, til at blive Animators. Det er dem, der sørger for at børnene bliver undervist. De har den vigtiste funktion af alle.
Den tredje funktion er Devotions. Det er lidt ligesom at gå i kirke, men der er ikke nogen præst, for man skal finde sin egen gud. Du må godt blive hjulpet, men du skal selv finde ham.
Før vi gik til den her Youth Conference, var der devotion en gang om ugen. Ingen Childrens classes eller Junior Youth. Nu er alt fyr og flamme, og de er alle gået i gang med at forberede de her classes. Jeg er ikke Baha'i som i nok ved, men de har alligevel taget mig til sig, som var jeg en Baha'i. Jeg skal hjælpe me at få stablet en childrens class på benene. Det bliver hyggeligt.
Men det meste af konferencen gik ud på, at vi skulle finde os selv og hinanden. Det gjorde vi ved at snakke om forskellige emner, spille spil, lave små skits (resulterede i en hvor der var en der fik bank, fordi han ikke fik høje nok karakterer), og bare have det godt. Vi spillede et spil der hed Spot it, og alle blev så anspændte, at selv jeg begyndte at råbe på dansk. Det var så fedt.

Skolen er ved at begynde for real. Jeg har skiftet til Fransk 6, som er lavet til Senior class. Somewhat svarende til 2g, og jeg er en af de bedste i klassen. De har en interesant accent. Jeg har tonsvis af lektier, og læren kan huske navnene. Men jeg er også begyndt at få venner. Noget som danskere kunne lære noget af, er at amerikanerne er enormt åbne. De elsker at møde nye mennesker, og tager dig til sig efter meget kort tid. Det er nok lidt overfladisk i starten, men ret hurtigt begynder man at grave lidt dybere.
Ud over det er os 4 udvekslingsstudenter enormt populære. Alle vil snakke med os, og have os til at sidde ved deres bord i kantinen. Vi skal i biografen i morgen med nogle venner, og vi skulle også have været ude i et af de store centre i byen, Penn Square Mall.

Håber at i alle har fået en god gymnasie start. Ked af at jeg ikke kan dele det med jer, men jeg håber stadig at i alle er kommet ind på den linje i ville, og at i møder en masse nye fantastiske mennesker.

Stay awesome.

Malthe (Matt)








Victor har det sjovt!


flyvende stol, hvorfor ikke?



Første Amerikaner pandekage i Amerika.


Chiller og synger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar