Indianertramp, skole og en fez.

Haløjsa.

så har jeg sat mig tilbage til tegnebrættet, og skrevet mere om min lille tur over atlanterhavet.

Her i forgårs var jeg til noget der hedder et Powwow, med min nabo, som er indianer. En powwow er et møde for forskellige stammer, hvor de dyrker deres kultur, og finder sammen. Vi tog derud ved omkring 3-tiden, og kørte igen omkring klokken 10. Det var noget af en oplevelse. Der var hele tiden liv. Det ene øjeblik gik folk bare rundt, og lavede ting og sager, og det næste var alle med i en fællesdans, med akkompagnement fra en trommecirkel, som sad og trommede (huhøjsa kan i følge med) samtidig med at de sang lokale sange. Det var mest bare en masse huehua, men der var alligevel noget specielt over det.
Så omkring klokken 6 stoppede trommeriet, og folk satte sig til at spise. Der var nogle der syntes vi så sultne ud, så vi blev inviteret til kylling (fast del af en hver sydstats middag) bønner, indianer tacos og dessert. Noget som jeg har lagt mærke til, er at alle er enormt gæstfrie. De inviterer en ind alle mulige steder, og er altid enormt rare. Så sent som i går, da jeg gik hjem fra fitness, stod det ned i stive stænger, og en dame som arbejder i centeret, kørte ud efter mig for at køre mig hjem. Hun havde gået i samme kirke som Victor, så det var ikke bare en komplet fremmed.
Men efter vi så havde spist, tror jeg lige folk skulle slå maver, og så begyndte det ellers igen. Så var der noget der hed æring. I indianer kulturen, handler det ikke om at modtage gaver, men om at give. Så den familie der kan give mest, er mest awesome. Og det tog lang tid, for der var godt nok mange gaver. Og efter det, begyndte det helt store påfugleshow.
Men kom klædt ud imponerende fjerdragter i farver, så man skulle tro, at der var nogle der havde tabt en seriøs bunke maling ud over dragten. Dem med 2 fjerfaner, blev kaldt for fancy dancers (det var nok rimelig præcist), og dem med 1 hed original dancers. Så lavede de en gand march, hvor alle kom ind i en stor ceremoni, med trommen og hoppen over det hele. Hvis man havde bare tær, kunne man mærke jorden ryste under sig.

Det var uden tvivl noget af det vildeste jeg nogensinde har oplevet. Når der ikke er mange tilbage af sin slags, kan jeg godt forstå at man samler sig. Oklahoma er faktisk gammelt indianer land. Man havde først rykket dem længere øst og sydpå, men så fandt man olie, og så gav man dem det land som ingen andre gad have. Oklahoma. Så det er et virvar af forskellige stammer der samler sig til de her powwows. Selvom jeg var 1 ud af 4 blonde ud af de 1000 som var til powwow, var det stadig utroligt. I aften skal vi ud og spise, på byens efter sigende, bedste steak restaurant. Sidste gang at de var der, blev de næsten kørt ned af en hest. Jeg ved ikke rigtig hvor tryg jeg er ved at skulle et sted hen, hvor der er chance for at blive kørt ned af en hest. En ting jeg lige vil fortælle jer. DET HER ER REDNECK LAND! Uden at overdrive, hver 4. bil man ser er en pickup truck, og det er den eneste stat i landet, hvor at alle counties (kommuner) havde stemt repuplikansk. Så hvis jeg ikke kommer tilbage om 10 måneder, er det nok fordi jeg ved et uheld har sagt, at jeg går ind for abort, og er derfor blevet gennempløkket af en eller andens shotgun, og derefter smidt op i ladet på en pickup, for at blive dumpet i en sump.

Ses forhåbentligt om 10 måneder. Malthe

H